Hvad er forskellen på vinterbadning og issvømning, sakset fra nettet

Vinterbader eller issvømmer?

herom skriver issvømmer-foreningen i danmark: 

Skridtet fra vinterbadning til at blive issvømmer er når du går fra vinterbader-dyppe-hygge-stadiet til målrettet at svømme og træne i det kolde vand.

Sammenlign det med at gå i svømmehallen for at hyggebade til at svømme baner for motionens eller sportens skyld. Eller bade ved havet en sommerdag til at blive ”åbent vand svømmer”.

I de fleste vinterbadeklubber er der medlemmerne som svømmer – og svømmetræner. Omend de fleste vinterbadere på nuværende tidspunkt formodentligt helst vil forblive vinterbadere og nyde godt at den behagelige oplevelse det er at dyppe kroppen kortvarig i koldt vand.

Tak til TV2 Lorry  og medvirkende i indslaget – både livredder og issvømmere i Roskilde Issvømmer Forening- RISF

Med eller uden tøj og havtaske?

I vinterklubber bades der ofte uden tøj – men det er en personlig sag og individuelt fra klub til klub.

Som sportsgren, og for at træne svarende til reglerne for afvikling af stævner og VM, er det naturligt at dyrke issvømning med badetøj, svømmebriller og badehætte eller anden hovedbeklædning samt til almindelig træning at svømme med en havtaske eller andet flydemiddel.
Til internationale stævner på lukkede baner svømmes der ikke med havtaske, men til issvømmestævner i åbent vand gør der.

Wellness eller sport?

I vinterbadeklubber er der fokus på wellness . Alkohol tillades og er ofte en del af kulturen.
I issvømmeforeninger er der fokus på svømning og sikkerhed forbunden med det.
Der lægges op til at alkohol og sport ikke passer sammen.

Ny sportsgren i Danmark

I Danmark vælger vi at kalde den nye sportsgren for issvømning, hvorfor det er naturligt at kalde sig issvømmer.
Men det er jo individuelt hvad der opleves identitetsskabende og/eller ”rigtigt” for den enkelte. Du kan kalde dig præcis det du vil og du behøver slet ikke kalde dig noget. Du kan bare svømmetræne og have det sjovt.

I IWSA regi kalder man det vintersvømmer og derfor VM i vintersvømning.
I IISA regi kalder man det issvømmer og derfor VM i issvømning.

I Danmark kalder vi det issvømmer og vil formodentlig primært følge IISA forbundet – men skele til både IWSA og IISA reglerne, og på sigt afvikle DM i issvømning og tilbyde danske mesterskaber i både korte og lange distancer.

Hvad siger reglerne omkring temperaturen?

IWSA regler:

Ikke alle går wellness-vejen og dyrker varme som vej til sundhed, men vælger fokus på kulden som vor strenge men retfærdige lærer, læs her

Issvømning- der sker en masse nyt her, læs bare 

Denne ny sport issvømning Se link klik her ) har nu foreninger I Roskilde, et par steder på Fyn, I kolding og Hjørring og måske skulle vi her i Aalborg lave en gren  Der findes en lille video klik og se ) om en inspirerende pioner hertillands, når det gælder vinterbadning. Hun har god indsigt i værdien af sammenhængen mellem at trodse kulden i det kolde vand og opnå sundhed, og for Saltvand og Sundhed er det meget interessante og visionære tanker hun giver udtryk for. Om stifter af Danmarks Issvømmerforning skrev Lokalbladet i Roskilde i marts 1917 følgende:

Share to FacebookShare to TwitterShare to LinkedInShare to EmailShare to Print

Mette:

Issvømning skal være Danmarks nye nationalsport

Af

Jacob Nielsen

Mette BL Thomsen var den første dansker, der svømmede kongedistancen 450 meter til et VM i vinter-issvømning. Det gjorde hun så overbevisende, at hun vandt bronzemedalje i sin aldersgruppe. Til det efterfølgende VM i Sibirien i 2016 svømmede hun sig til yderligere fem medaljer i det iskolde vand. Siden har hun målrettet arbejdet på udbredelsen af issvømning som ny sportsgren i Danmark, og Mette har en mission. Hun vil nemlig gøre issvømning til Danmarks nye nationalsport, og det skal DGI og DIF´s projekt "Startblokken" hjælpe med til.
I Startblokken har iværksættere, ildsjæle og virksomheder mulighed for at leve deres drømme og idéer ud, og Mettes mål om at få danskerne til at elske det kolde vand bliver nu en fælles satsning.
Mette BL Thomsen tror på, at issvømning kan blive landets kommende nationalsport og en del af den danske kultur.

"På lige fod med vinterbadning er sporten helsebringende og energigivende, og det øger livsglæden og vitaliteten. Ved at dyrke issvømning får udøveren i tillæg konkurrenceelementet, og målet er at give danskerne flere sjove udfordrende udendørsoplevelser i fællesskab i foreninger. Ventelisterne i vinterbadeklubberne skal væk, sporten skal defineres, nye issvømmerforeninger opstartes og allerede etablerede svømmefællesskaber udvides til også at omfatte issvømning som tilbud," siger Mette BL Thomsen.
Hun har tillige indtænkt nye vinterbade-, og issvømmeranlæg i projektet, så grusgrave, søer, kyster og havne kan bruges på nye måder, og danske mesterskaber i issvømning kan afvikles.
Mette BL Thomsen, der netop selv har startet Roskilde Issvømmer Forening, drømmer om at Danmark bliver en nation af livsglade stærke issvømmere, og at rigtig mange danskere – nybegyndere som øvede, sammen finder vejen til kommende verdensmesterskaber og andre arrangementer i issvømning.
Næste VM afvikles i Estland i marts 2018. Her er hendes håb at inspirere et dansk hold på mindst 100 deltagere, hvor alle 100 skal svømme mindst 25 meter.

Saltvand og Sundhed

forside VELKOMMEN - NYHEDSBREV 2016

Arbejdet startede i  2015 - lige efter sommerferien

Siden har vi sammen med firmaet Solar Lightning udarbejdet et forslag til et solopvarmet saltvandsbad i Aalborg.

Fra starten henvendte vi os til borgmesterkontoret blev vi henvist til Gerda Jakobsen der er konsulent for sundheds-strategisk team i Aalborg Kommune. 

Efter en interesseret samtale sendte hun fire punkter rundt til sine medarbejdere der kom med forskellige ideer til os. Der blev foreslået en udstilling på havnebadets trappe nu til sommer. Det er selvfølgelig oplagt, og kan gennemføres med små midler, men skabe goodwill for vores sag, og øge forståelsen i bredere kredse for at der skal gøres noget aktivt.

Foreningen blev stiftet i i feb. 2016 efter 7 måneders forberedende arbejde

Otto tog i efteråret kontakt til firmaet Solar Lightning i Kbh, der var interesseret i at arbejde med på at skabe et første solopvarmet saltvands-bad

Vinterbaderne er en oplagt allieret, selvom de har de faciliteter de ønsker. For de forstår på egen krop værdien af at bade i saltvand. Der blev arrangeret fuldmånebadning i oktober i Vikingklubben Isbjørnen hvor der blev lavet ”saltkur”, elementer fra ”saltvands-yoga” og orienteret om ideen om solopvarmet saltvandsbad

Direktør Mads Hvolby, fra Nørresundby Bank blev orienteret, han er gammel svømmer og Otto og Martin Dietz, dir. Solar Lightning holdt et uformelt møde med kommunens ingeniør på saltvands-området der resulterede i et notat med 5 mulige modeller, udarbejdet af  Solar Lightning

Den første ansøgning blev formuleret i dette yderst aktive efterår 2015, og til fordel for denne ansøgning  rystede vi en vild og sjov ide ud af ærmet om en vulkan-ø der sprudler varmt saltvand og så flot ud og Solar Lightning udviklede denne tanke, og Real Dania syntes det var en økonomisk og sundhedsmæssig interessant ide og henviste til Obel Fonden, der på sin side henviste til Kommunen, da det umiddelbart lå udenfor deres felt.Siden har vi lagt denne ide om vulkan-ø lidt på is og hælder mere til den inspiration man kan få fra badet på Nord-Tenerife der er så berømt, det blev udgangspunktet for den borgmester-henvendelse 2. februar, der er omtalt nedenfor.

Sideløbende med alt dette blev der udviklet collager og plancher om sammenhængen mellem saltvand og sundhed til en udstilling til sommer på Aalborg Havnebad, en lille vandreudstilling der kan tages med forskellige steder.

På et punkt er det svært at blive afklaret. Et opvarmet saltvandsbad skal jo fungere forsvarligt. I januar 2016 blev den første ekspert-henvendelse (pioner-)brevet formuleret, fordi spørgsmålet om dén temperatur vi satsede på at opvarme saltvandet til hang sammen med både sundhed og hygiejne og måske konflikter lidt, hvis vi skulle helt op i de populære sydhavs-temperaturer som klorhallerne " tilbyder. . Vi ville bare forlænge den tempererede danske sommer, ikke indføre Tenerife eller wellness-spa. Vi ville ikke indføre klor ad bagvejen.  Vi forbereder minikonference om dette til foråret, hvor spørgsmålene i pioner-brevet kommer op (overfor vore fremmeste eksperter. Hvilken temperatur er sundest at svømme i,  (ikke populærest at svømme i) - for huden?

I januar udsendtes indkaldelse til stiftende generalforsamling og Haraldslund valgtes som foreningens hjemsted fordi Brygger Harald Jensen, der jo boede i Haraldslund,  var naturlæge og kendte til at være ”omdiskuteret” og ligefrem nedvurderet, trods hans resultater og kærlighed til idræt og sundhedsliv. Da Haraldslund Svømmehal blev renoveret indførtes der lav-klorings-anlæg, 
og hallens leder Jan har fulgt interesseret med i vores bestræbelser, og der kommer mange mennesker og er internet og bibliotek og sal, og et venligt personale, så det er et godt sted at høre hjemme som forening.

På dette tidspunkt hvor det ny år var godt igang tildeltes Solar Lightning, som har lavet solvarme-løsninger i Kbh, nomineret til en bygherrepris for sin solvarme-løsning i Vanløsebyggeriet Vendsysselhus 
-og lige før den vellykkede generalforsamling 10. Feb 2016 lykkedes det os at komme i kontakt med Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen da han havde taget første spadestik i Fjordparken og han erklærede sig  interesseret i at modtage vort oplæg og borgmesteren fik efterfølgende arrangeret et møde 3/3 med Stadsgartner Kirsten Lund Andersen og fritidschef Erik Christensen, som holdes i denne uge. Det ser vi frem til. Borgmesteren var som helt ung med til at kæmpe for at bevare Haraldslund svømmehal og ses ofte ved kysten på sin cykel med sin familie. 

Vi modtages i det hele taget godt med ideen.

Så vi har ikke holdt os tilbage. Samtidig er vi gået i gang med at kontakte nogen interesserede i  København bl.a.  formanden for DGI København Jacob Buhl. 
Vi har endvidere været på studietur i februar til Viking Hotellet i Sæby der har opvarmet saltvand på taget, det var ret skønt skal jeg hilse og sige. 

Vi har fået en masse tips af Poul Hermansen, tidl. leder af Solsidehallen i Nørresundby der havde saltvand i 70erne, og Lars Amelang fra Team Bade i Kbh der har 24 haller er levende interesseret, Han har idag et meget større ansvar i Kbh. Kommune men vil gerne deltage med hans brede erfaring på badeområdet siden sin ungdom hvor han byggede havnebadet sammen med Steve Martinussen.

Endelig giver andre erfarne saltvands-folk i Aalborg udtryk for at det er en spændende tanke at vende tilbage til naturen ved at erstatte klor med salt ved at styre vand og temperatur og udskiftning og bassinstørrelse og energiforsyning på en ny måde, en måde der er grøn og bæredygtig og god for helbredet og huden.   

Et ton fotos fra et skønt saltvands-bad

klik her og se tonsvis af billeder fra verdens flotteste solopvarmede saltvandsbad
-og samtidig et af de ældste
Lake Martianez
på Tenerife, udført af en spansk kunstner

det er det bad Foreningen Saltvand og Sundhed  fortæller om i 
vort brev tkjl borgmesteren i aalborg, læs post

fordi det banede vejen for øens turist-industri på Tenerife

Til Aalborg Kommune Borgmesteren d. 02/2 2016. MD
Vedr. Ålborg havnepromenade og Fjordparken. Saltvandsbassin med solenergi:

Vi har en ide til et saltvandsbassin opvarmet og drevet af solenergi som vi gerne vil præsentere og forelægge ved en Mini-konference i april/maj 2016.


Vi tillader os at henvender sig til Aalborg kommune da byen har såvel et saltvandsbassin i havnen ligesom København, men tillige et friluftssaltvandsbassin, man nu vil renovere.
Vi foreslår at man øger brugsmuligheden fra 3 mdr. til 7,5-9 mdr. om året i solopvarmet saltvand, som en ny 2. generation af saltvandsbassiner med op til 300.000 gæster årligt.
Initiativtagere er Otto Bang Carlsen livredder her fra byen, derhar taget initiativ til en ny forening ”Saltvand og Sundhed” med stiftende generalforsamling i Haraldslund 10/2 2016 i og Solar Lightning, et privat solcelle- og solvarmeselskab fra Farum.
Aalborg centrerer sig om vandkanten, men der er endnu ikke tradition for at varme fjordvandet op til badning, som vi foreslår. Perspektivet er at forbedre folks sundhed ved at svømme mere i salt vand, og udnytte dyre badeanlæg 3 gange så meget som hidtil. Ved at gå ny veje.
Et utraditionelt forslag kræver imidlertid en særlig fortælling.
Det er beliggenhed, saltvand og sundere livsstil og vedvarende energi der er emnet her.
Fjorden forbinder to brusende have, og bringer duft af salt og tang ind i byen. I tusind år var salt kilde til rigdom. Fisken blev saltet og Limfjordsfiskeriet var landets største indtægt. Fjorden er mere et salt indhav end en fjord, og det skyldes at fjorden er åben til havet i begge ender, om end den kortvarigt var lukket af. Indtil for 50 år siden var her syv friluftsbade ved fjorden før svømmehallernes tid. I dag er der tusinder af helt ny boliger ved vandkanten som har brug for fællesfaciliteter. Byen har en kilometer-lang centerhavn og dertil ti industri- og bådehavne og er således mere maritim end nogensinde, og Slotspladsen ved havnen kan rumme 50.000 mennesker, ja faktisk flere hundredtusinder, som det har vist sig ved træskibs-stævnet sidste år. Den salte luft er rar og brugbar, så Aalborg Universitetshospital udfører løfterige forsøg med indånding af saltluft for KOL-patienter og nogen patienter tager over til kurbadet på Læsø og længere væk
I Aalborg forberedes der nu kolonihaver på vandet hvor folk kan dyrke muslinger og spiselige vandplanter.
Nu tager ”fortællingen et spring via byens lufthavn.
Fra Aalborg kan man flyve til Tenerife, til de vulkanske Canariske øer og dér opleve fortællingen om det salte vands popularitet.
Her opstod for 35 år siden et opvarmet saltvandsbad, som Aalborg burde lade sig inspirere af. Det barske vand og bølgerne på den smukke vulkan-ø’s nordkyst var grundlag for at man lavede et opvarmet saltvandsbad, i den skønne by Puerto de la Cruz.
Dermed var turisteventyret skudt i gang. Nu har man tillige taget strande mod syd i brug, og det er også naturligt, men et halvt hundrede år efter elsker Puerto stadig dét bad, Lake Martianez.En originalt kunstnerisk formgivet lagune på kanten af Atlanterhavet, med en `flydende` restaurant i midten og udsigt til ”det rigtige vand”, der bruser mod klippekysten nedenfor med beplantning og blomster, vige og krinkelkroge, blomster og alt i lyseblåt,. Det er helt uimodståeligt og selv den flotteste private swimmingpool kan ikke matche Lake Martianez.
Badets charme har ikke noget at gøre med kunstighed, Disneyland og ucharmerende indendørs bade- og vandlande hvor man har fjernet sig fra naturen. Nej, badet indeholder saltvand direkte fra havet, opvarmet af solen - uden klor eller andet.
Turisterne elsker selvfølgelig havbadet. Der er imidlertid en forskel til Aalborg. Dét der gjorde vandet barsk i Puerto var klippekysten med kraftige bølger. Dét der gør vandet barsk i Aalborg er temperaturen, her på vore nordlige kølige breddegrader.
Og nu vender fortællingen tilbage. Aalborgenserne elsker deres bade, men …–og her kommer udfordringen - bruger dem ikke særligt flittigt, undtagen på varme dage- desværre (Her ligner vi enhver anden by i Nordeuropa.) Årsagen er vandtemperaturen. Den er for barsk og kold. Vi mener at i stedet for heltedyrkelse af vinterbadernes snævre gruppe kunne vi bruge kræfterne bedre på gøre badning populær igen som folkesport og øge bredden. Vi er nok blevet lidt sarte som moderne mennesker, men sådan er det nok og det kan være svært at ændre. Men skal vi den danske befolkning, `afrundet af vikingeblod ` opgive saltvandsbadning af den grund? Selv finnerne har jo sauna selv om de ruller sig i sne og hopper i baljen. Men, sarte er vi blevet, -og hverken det ny havnebad til 17 mio. kr eller strandparken til ca. 50 mio. kr. ændrer på barskheden eller har forholdt sig hertil - endnu.
Vort forslag går ud på at lære af Lake Martianez-saltvands erfaringerne og tillige lave sol-opvarmede bassiner. Hos os kræver det ganske vist sol-varmepaneler til at opvarme vandet og til at trække pumpen eksisterer der også solcelle-paneler. Det kan give et langt bedre driftsresultat med flere gæster. Vi er gået i gang med at regne på det på baggrund af de traditionelle svømmehallers udgifter og indtægter. Pludselig kan de udendørs bade ”konkurrere” med de indendørs. Der vil være varmt vand på kolde dage om sommeren længere badetider dagligt og resultatet vil være en næsten tre gange så lang badesæson med tilsvarende øget besøgstal Med vort forslag til løsning kan man hæve temperaturen så
meget at det bliver tillokkende for mange flere mennesker at tage sig en svømmetur i det fri hver dag, og dermed få en bedre sundhed og livsstil. Mange der døjer med hud-problemer vil få det bedre, spare kurrejser sydpå, og nogen af dem der rejser flere gange om året vil måske nøjes med at gøre det hvert andet år i stedet, når der findes tillokkende tilbud i det danske hjemland. Også samfundets laveste indkomst-lag, som aldrig har råd at rejse, får en kærkommen ”luksus” i lokal-området ligesomhøjtuddannet arbejdskraft, Nordjyllands virksomheder, Tysklands og nordens turister vil vide at sætte pris på at Aalborg kan tilbyde sundheds-fremmende rekreative aktiviteter som dette ganske særlige tilbud. På den måde sætter vi den moderne tids fremmedgørelse på ”standby” og nærmer os igen naturen.
På samme måde som udendørsliv kræver varmt tøj tempererer vi vandet så udendørsbadning igen kan blive populært Og lever op til byens gamle slogan: Aalborg Viser Vej.
Vort venstre fjord-saltvandsfriluftsbad, som nu moderniseres er allerede kendt for en heldig teknisk løsning. Én stærk pumpe, samt en serie forbundne brønde sikrer at tusinder kan bade på én gang i eet stort ”akvarie”. Det ses ikke mange steder i dag.. Da Aalborg Havnebad var færdigt i 2011 kom badecheferne fra det københavnske ”Team Bade” (som driver hovedstadens haller) på besøg, men de var faktisk mest nysgerrige efter at aflure hemmeligheden bag det gamle friluftsbads på én gang enkle og avancerede pumpesystem, og nu hvor der skabes moderne rammer om denne facilitet aktualiseres vor ide.
At bruge grøn energi til at få mere ud af et saltvands- friluftsbad der allerede har bestået tidens prøve.
Vi trækker på egne erfaringer men også mange andres. Og vorløsning kan gennemføres andre steder ved fjord og kyst. Vi håber at ideen breder sig. Solar Lightning har allerede lavet perspektivrige energiløsninger i København, og vil gerne udvikle bæredygtige prototype, systemløsninger på solopvarmede saltvandsbade fremover. Foreningen Saltvand og Sundhed vil prøve at få bygget et bad der kan bane vejen. Samarbejdet mellem græsrødder og erhvervsliv har vi jo tradition for i Vindmølle-Danmark. Vi håber derfor at I vil sætte tid af til en uforbindende drøftelse af vor ide. Vi mener at der 1. i Havnebadet kunne laves en prisbillig og enkel prøve-løsning med et opvarmet børnebad, med pumpe i tårnet og varmtvandsbassin i det nærmeste eller fjerneste lave bassin. og vi mener altså at 2. den store investering i det vestre fjordbadet kan optimeres rent virknings-mæssigt som vi har beskrevet ret grundigt.
3. Vi mener at der flere steder ved kysten i kommunen og anderswo kunne etableres interessante løsninger, Vi finder at generel højere viden om det salte vands sundheds-virkning i sig selv er nyttig, og derfor har Saltvand og sundhed planer om en udstilling og et
ekspertseminar. Med denne og andre støtte-aktiviteter og skal det nok lykkes at bygge varme badebassiner med solenergi.
Venlig hilsen
Solar Lightning Consultants & Entreprise ApS, Martin Dietz Direktør, Arkitekt & Byggeøkonom Tlf. 6131 2681 og
Otto Carlsen Tlf. 2448 8819, Den selvejende institution ” Saltvand og Sundhed” under stiftelse.
-Som selv har badet i Lake Martianez i Puerto de la Cruz på Tenerife og i Budapest’s varme bade – kan vi bedyre !

 

Overlæge-ord og saltvands-yoga

En kendt overlæge priser saltvand 

i Jyllands-Posten 17. maj, 2014 

Bemærk citatet nedenfor (eller læs hele artiklen her via dette link) 

”Det er fantastisk sundt for os at bade i havet. Det kølige saltvand påvirker os nemlig på en helt speciel måde, som er medicinsk godt for kroppen, siger Jørgen Serup, som er overlæge på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Han påpeger, at et hurtigt dyk i havet påvirker vores helbred på tre forskellige planer.

For det første er det med til at berolige os, hvis vi føler os stressede. Havvandet går ind og påvirker vores nervesystem, så vi finder ro og kan slappe af.

For det andet går det ind og påvirker vores humør. Lige så snart kroppen rammer det kølige vand, udskiller den endorfiner, et morfinlignende stof, der gør, at vi føler glæde.

For det tredje er det kosmetisk helbredende, da saltvandet giver os en sundere, glattere og smukkere hud.

- Alt i alt kan man sige, at man får en fantastisk helbredspakke, når man vælger at havbade. Og det viser sig jo også i høj grad, når man stadigvæk i dag bruger havbaderi som behandlingsform for forskellige psykiske lidelser.

- Ud fra erfaringerne er det i mange tilfælde langt bedre at behandle patienter med havbade end med beroligende medicin,« siger Jørgen Serup.

Overlægen mener, at forklaringen, på vores glæde ved det våde element skal findes i ur-biologien.

- Kroppen er vild med vand, fordi den kommer derfra. De første ni måneder af vores liv tilbringer vi jo inde i mors mave, som er fyldt med fostervand, og på den måde har kroppen vænnet sig til det. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at kroppen er glad for vandet og omvendt, når den så kommer ud, siger Jørgen Serup.

Citat slut

 
Saltvands-yoga: 


I dag lever vi i et menneskeligt miljø som alle finder kunstigt, for det ligner slet ikke noget vi kender fra tidligere.

Se på hvad vi gør når vi ikke ved hvad vi savner, men bare skal væk, væk, væk, slappe af, først og fremmest med vores familie. 
Vi tager til vandet, ud til stranden, sydpå hvis vi har råd. 
I min barndom gik vi i badekarret, alle børn på en gang da vi var små, én efter én i det samme vand da vi var lidt større og der ikke var plads og vi var naturligt generte.  Vandet var pænt beskidt da den sidste skulle i, men det var dyrt, det varme vand.
I dag findes der varmtvands-bassiner i hver by, fyldt med varmt vand, men der er kemikalier i for hygiejnens skyld. Folk med hudproblemer tåler ikke klor, og de hårdføre vikinger fra vinterbadeklubberne svigter klorhallerne i foragt for dampene. De har en sauna og så kan de kaste sig ud i det kolde saltvand.
Jeg synes det er interessant at erindre, at i 1930’erne var det ikke ualmindeligt i min mors hjemby at køre sammen til stranden. Det var en kystnær landsby der hed Dorf, der lå 9 km fra Voerså Strand i Vendsyssel. Hestevognen fra morfars gård kørte rundt i landsbyen og samlede alle op der ville med.  
Hele denne interesse er ikke speciel. Enhver familie har en strand-historie. For hele landets befolkning har en kystnær åre i blodet og romernes historieskriver Tacitus skrev at vi var verdens bedste til at lave både, og det er 2000 år siden.

Om Saltvands-yoga 
Hvis man studerer yoga-litteraturen, så støder man ofte ind i saltvand, idet saltvand bruges til næse-skylninger indenfor prana-disciplinen der udgør en stor fjerdedel af hele yoga-læren
Jeg har udviklet nogle små rutiner i forbindelse med saltvands-kuren i Viking-klubben Isbjørnen (Løbeseddel) og da jeg selv dyrker yoga har jeg opdaget at anvendelsen af disse rutiner selv er ”en lille yoga” i sig selv. Det er måske lidt rigeligt at kalde det en yoga. Man smører sig ind saltvand og olie og selve denne massage fra top til tå er velgørende, og svarer faktisk til når en fugl pudser fjer eller en kat slikker pels. Man får faktisk smidighed og kræfter af det, for der skal lægges kræfter i massage. Alle jægere og dykkere i fortiden og i nutidens Grønland og Amazon gør det. Og Japans perledykkere naturligvis. Naturfolk smører sig ind men det er ikke noget de henter i dåser i Matas, det er noget de har fra naturen selv. Det er let at finde i naturen, og ellers at købe posevis. Det har jeg beskrevet andetsteds, for jeg holder ikke ”recepten” hemmelig.
Saltvands-yoga indeholder også åndedræts-øvelser der erstatter den evige svømmen frem og tilbage som de fleste bruger deres tid til i vandet.Når man er ude i vandet kan man prøve at holde vejret og svømme lidt under vandet og når man dukker op kører åndedrættet hastigt, og det sjove er at man kan lave det samme uden saltvand, bare mens man går. Man holder vejret mens man tager ti-tyve-tredive trin, og når man ikke kan mere går blæsebælgen i gang og man får en masse ilt til hjernen og det er den rene meditation. Men det hedder dykker-refleksen og man kan –i sagens natur- læse en masse om det i alle tiders største dykker – Stig Åvall Severinsen, fra Aalborg, der er verdensmester i at holde vejret under vandet. (22 minutter) I sin super-bestseller verden over:  ”Træk Vejret” peger han også på teorien om det akvatiske menneske, især bogen ”The Dolphin within man”

                                                  Otto Carlsen Aalborg 2016