En kendt overlæge priser saltvand
i Jyllands-Posten 17. maj, 2014
Bemærk citatet nedenfor (eller læs hele artiklen her via dette link)
”Det er fantastisk sundt for os at bade i
havet. Det kølige saltvand påvirker os nemlig på en helt speciel måde, som er
medicinsk godt for kroppen, siger Jørgen Serup, som er overlæge på Dermatologisk
Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Han påpeger, at et hurtigt dyk i havet påvirker
vores helbred på tre forskellige planer.
For det første er det med til at berolige os,
hvis vi føler os stressede. Havvandet går ind og påvirker vores nervesystem, så
vi finder ro og kan slappe af.
For det andet går det ind og påvirker vores
humør. Lige så snart kroppen rammer det kølige vand, udskiller den endorfiner,
et morfinlignende stof, der gør, at vi føler glæde.
For det tredje er det kosmetisk helbredende, da
saltvandet giver os en sundere, glattere og smukkere hud.
- Alt i alt kan man sige, at man får en
fantastisk helbredspakke, når man vælger at havbade. Og det viser sig jo også i
høj grad, når man stadigvæk i dag bruger havbaderi som behandlingsform for
forskellige psykiske lidelser.
- Ud fra erfaringerne er det i mange tilfælde
langt bedre at behandle patienter med havbade end med beroligende medicin,«
siger Jørgen Serup.
Overlægen mener, at forklaringen, på vores
glæde ved det våde element skal findes i ur-biologien.
- Kroppen er vild med vand, fordi den kommer
derfra. De første ni måneder af vores liv tilbringer vi jo inde i mors mave,
som er fyldt med fostervand, og på den måde har kroppen vænnet sig til det.
Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at kroppen er glad for vandet og
omvendt, når den så kommer ud, siger Jørgen Serup.
Citat slut
Saltvands-yoga:
I dag lever vi i et menneskeligt miljø som alle finder kunstigt, for det ligner slet ikke noget vi kender fra tidligere.
Se på hvad vi gør når vi ikke ved hvad vi savner, men bare skal væk, væk, væk, slappe af, først og fremmest med vores familie.
Vi tager til vandet, ud til stranden, sydpå hvis vi har råd.
I min barndom gik vi i badekarret, alle børn på en gang da vi var små, én efter én i det samme vand da vi var lidt større og der ikke var plads og vi var naturligt generte. Vandet var pænt beskidt da den sidste skulle i, men det var dyrt, det varme vand.
I dag findes der varmtvands-bassiner i hver by, fyldt med varmt vand, men der er kemikalier i for hygiejnens skyld. Folk med hudproblemer tåler ikke klor, og de hårdføre vikinger fra vinterbadeklubberne svigter klorhallerne i foragt for dampene. De har en sauna og så kan de kaste sig ud i det kolde saltvand.
Jeg synes det er interessant at erindre, at i 1930’erne var det ikke ualmindeligt i min mors hjemby at køre sammen til stranden. Det var en kystnær landsby der hed Dorf, der lå 9 km fra Voerså Strand i Vendsyssel. Hestevognen fra morfars gård kørte rundt i landsbyen og samlede alle op der ville med.
Hele denne interesse er ikke speciel. Enhver familie har en strand-historie. For hele landets befolkning har en kystnær åre i blodet og romernes historieskriver Tacitus skrev at vi var verdens bedste til at lave både, og det er 2000 år siden.
Om Saltvands-yoga
Hvis man studerer yoga-litteraturen, så støder man ofte ind i saltvand, idet saltvand bruges til næse-skylninger indenfor prana-disciplinen der udgør en stor fjerdedel af hele yoga-læren
Jeg har udviklet nogle små rutiner i forbindelse med saltvands-kuren i Viking-klubben Isbjørnen (Løbeseddel) og da jeg selv dyrker yoga har jeg opdaget at anvendelsen af disse rutiner selv er ”en lille yoga” i sig selv. Det er måske lidt rigeligt at kalde det en yoga. Man smører sig ind saltvand og olie og selve denne massage fra top til tå er velgørende, og svarer faktisk til når en fugl pudser fjer eller en kat slikker pels. Man får faktisk smidighed og kræfter af det, for der skal lægges kræfter i massage. Alle jægere og dykkere i fortiden og i nutidens Grønland og Amazon gør det. Og Japans perledykkere naturligvis. Naturfolk smører sig ind men det er ikke noget de henter i dåser i Matas, det er noget de har fra naturen selv. Det er let at finde i naturen, og ellers at købe posevis. Det har jeg beskrevet andetsteds, for jeg holder ikke ”recepten” hemmelig.
Saltvands-yoga indeholder også åndedræts-øvelser der erstatter den evige svømmen frem og tilbage som de fleste bruger deres tid til i vandet.Når man er ude i vandet kan man prøve at holde vejret og svømme lidt under vandet og når man dukker op kører åndedrættet hastigt, og det sjove er at man kan lave det samme uden saltvand, bare mens man går. Man holder vejret mens man tager ti-tyve-tredive trin, og når man ikke kan mere går blæsebælgen i gang og man får en masse ilt til hjernen og det er den rene meditation. Men det hedder dykker-refleksen og man kan –i sagens natur- læse en masse om det i alle tiders største dykker – Stig Åvall Severinsen, fra Aalborg, der er verdensmester i at holde vejret under vandet. (22 minutter) I sin super-bestseller verden over: ”Træk Vejret” peger han også på teorien om det akvatiske menneske, især bogen ”The Dolphin within man”
Otto Carlsen Aalborg 2016
Ingen kommentarer:
Send en kommentar