søndag den 28. februar 2016

Vedtægter, Foreningen Saltvand Og Sundhed

Vedtaget på stiftende generalforsamling 10. februar 2016 i Haraldslund Svømmehal, Aalborg

§ 1
Foreningens navn er Saltvand og Sundhed, hjemmehørende i Haraldslund Vand- og Kulturhus, Aalborg, (”Cafe Harald” opkaldt efter brygger, mæcen, naturlæge Harald Jensen)

§ 2
Formålet med foreningen er at fremme saltvands-badning ved at oplyse om sammenhængen mellem saltvand og sundhed og støtte forskningen på området og gennem støttefester og lignende at opbygge en almennyttig fond der kan finansiere  udvikling og byggeri af et udendørs sol-opvarmet saltvandsbad i det fri under åben himmel til Aalborg og andre steder, og sikre en bæredygtig drift.  

§ 3
Medlemmer kan alle blive der støtter formålet og betaler kontingent, hvis størrelse vedtages på den årlige generalforsamling

§ 4
Der afholdes årlig generalforsamling i november hvor der vælges en bestyrelse af formand, næstformand, kasserer. Formand og kasserer er tegningsberettigede i forhold til foreningens midler.  Bestyrelsen er ansvarlig for hjemmeside og nyhedsbreve.
§ 5
Generalforsamlingen eller bestyrelsen træffer beslutning om anvendelse af fondsmidlerne, ingen andre kan træffe beslutning herom.

§ 6
Udelukkelse fra foreningen kræver at medlemmet overtræder formålet og at generalforsamlingen godkender udelukkelsen på to efterfølgende generalforsamlinger.

§ 7
En nedlæggelse af foreningen kræver at denne vedtages på en ordinær generalforsamling og godkendes på en efterfølgende. I dette tilfælde skal det sikres at andre kan drage nytte af arbejdet og dette skal ske ved at foreningens økonomiske midler går til DGI’s landsdækkende organisation,  og arkivalier overgår til Aalborg  Idrætshistorisk Samling.

---------------------------------------
Fra Haraldslunds hjemmeside:
Naturlæge Harald Jensen
 I et af de første år af HJ’s tid i Aalborg blev en af hans arbejdere  skoldet på brænderiet.  HJ lavede en salve af smør og en æggeblomme, smurte salven på et stykke linned, som han bandt om medarbejderens hånd .

Rygtet om sårheler bredte sig - Efter sin pensionering fik HJ bedre tid til at tage sig af syge.  2 gange om ugen holdt han konsultationer på Haraldslund, det gjorde ham elsket af tusinder.  Et eksempel: Jens Torp Andersen fra Egholm søgte hjælp hos HJ aftenen før, lægerne ville amputere hans dårlige ben. HJ behandlede ham, og han beholdt sit ben. En læge i Løgstør følte sig krænket på sin stands vegne over HJ’s lægevirksomhed, og fik ham dømt for ulovligt kvaksalveri i 1891.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar