Til Aalborg Kommune Borgmesteren d. 02/2 2016. MD
Vedr. Ålborg havnepromenade og Fjordparken. Saltvandsbassin med solenergi:
Vi har en ide til et saltvandsbassin opvarmet og drevet af solenergi som vi gerne vil præsentere og forelægge ved en Mini-konference i april/maj 2016.
Vi tillader os at henvender sig til Aalborg kommune da byen har såvel et saltvandsbassin i havnen ligesom København, men tillige et friluftssaltvandsbassin, man nu vil renovere.
Vi foreslår at man øger brugsmuligheden fra 3 mdr. til 7,5-9 mdr. om året i solopvarmet saltvand, som en ny 2. generation af saltvandsbassiner med op til 300.000 gæster årligt.
Initiativtagere er Otto Bang Carlsen livredder her fra byen, derhar taget initiativ til en ny forening ”Saltvand og Sundhed” med stiftende generalforsamling i Haraldslund 10/2 2016 i og Solar Lightning, et privat solcelle- og solvarmeselskab fra Farum.
Aalborg centrerer sig om vandkanten, men der er endnu ikke tradition for at varme fjordvandet op til badning, som vi foreslår. Perspektivet er at forbedre folks sundhed ved at svømme mere i salt vand, og udnytte dyre badeanlæg 3 gange så meget som hidtil. Ved at gå ny veje.
Et utraditionelt forslag kræver imidlertid en særlig fortælling.
Det er beliggenhed, saltvand og sundere livsstil og vedvarende energi der er emnet her.
Fjorden forbinder to brusende have, og bringer duft af salt og tang ind i byen. I tusind år var salt kilde til rigdom. Fisken blev saltet og Limfjordsfiskeriet var landets største indtægt. Fjorden er mere et salt indhav end en fjord, og det skyldes at fjorden er åben til havet i begge ender, om end den kortvarigt var lukket af. Indtil for 50 år siden var her syv friluftsbade ved fjorden før svømmehallernes tid. I dag er der tusinder af helt ny boliger ved vandkanten som har brug for fællesfaciliteter. Byen har en kilometer-lang centerhavn og dertil ti industri- og bådehavne og er således mere maritim end nogensinde, og Slotspladsen ved havnen kan rumme 50.000 mennesker, ja faktisk flere hundredtusinder, som det har vist sig ved træskibs-stævnet sidste år. Den salte luft er rar og brugbar, så Aalborg Universitetshospital udfører løfterige forsøg med indånding af saltluft for KOL-patienter og nogen patienter tager over til kurbadet på Læsø og længere væk
I Aalborg forberedes der nu kolonihaver på vandet hvor folk kan dyrke muslinger og spiselige vandplanter.
Nu tager ”fortællingen et spring via byens lufthavn.
Fra Aalborg kan man flyve til Tenerife, til de vulkanske Canariske øer og dér opleve fortællingen om det salte vands popularitet.
Her opstod for 35 år siden et opvarmet saltvandsbad, som Aalborg burde lade sig inspirere af. Det barske vand og bølgerne på den smukke vulkan-ø’s nordkyst var grundlag for at man lavede et opvarmet saltvandsbad, i den skønne by Puerto de la Cruz.
Dermed var turisteventyret skudt i gang. Nu har man tillige taget strande mod syd i brug, og det er også naturligt, men et halvt hundrede år efter elsker Puerto stadig dét bad, Lake Martianez.En originalt kunstnerisk formgivet lagune på kanten af Atlanterhavet, med en `flydende` restaurant i midten og udsigt til ”det rigtige vand”, der bruser mod klippekysten nedenfor med beplantning og blomster, vige og krinkelkroge, blomster og alt i lyseblåt,. Det er helt uimodståeligt og selv den flotteste private swimmingpool kan ikke matche Lake Martianez.
Badets charme har ikke noget at gøre med kunstighed, Disneyland og ucharmerende indendørs bade- og vandlande hvor man har fjernet sig fra naturen. Nej, badet indeholder saltvand direkte fra havet, opvarmet af solen - uden klor eller andet.
Turisterne elsker selvfølgelig havbadet. Der er imidlertid en forskel til Aalborg. Dét der gjorde vandet barsk i Puerto var klippekysten med kraftige bølger. Dét der gør vandet barsk i Aalborg er temperaturen, her på vore nordlige kølige breddegrader.
Og nu vender fortællingen tilbage. Aalborgenserne elsker deres bade, men …–og her kommer udfordringen - bruger dem ikke særligt flittigt, undtagen på varme dage- desværre (Her ligner vi enhver anden by i Nordeuropa.) Årsagen er vandtemperaturen. Den er for barsk og kold. Vi mener at i stedet for heltedyrkelse af vinterbadernes snævre gruppe kunne vi bruge kræfterne bedre på gøre badning populær igen som folkesport og øge bredden. Vi er nok blevet lidt sarte som moderne mennesker, men sådan er det nok og det kan være svært at ændre. Men skal vi den danske befolkning, `afrundet af vikingeblod ` opgive saltvandsbadning af den grund? Selv finnerne har jo sauna selv om de ruller sig i sne og hopper i baljen. Men, sarte er vi blevet, -og hverken det ny havnebad til 17 mio. kr eller strandparken til ca. 50 mio. kr. ændrer på barskheden eller har forholdt sig hertil - endnu.
Vort forslag går ud på at lære af Lake Martianez-saltvands erfaringerne og tillige lave sol-opvarmede bassiner. Hos os kræver det ganske vist sol-varmepaneler til at opvarme vandet og til at trække pumpen eksisterer der også solcelle-paneler. Det kan give et langt bedre driftsresultat med flere gæster. Vi er gået i gang med at regne på det på baggrund af de traditionelle svømmehallers udgifter og indtægter. Pludselig kan de udendørs bade ”konkurrere” med de indendørs. Der vil være varmt vand på kolde dage om sommeren længere badetider dagligt og resultatet vil være en næsten tre gange så lang badesæson med tilsvarende øget besøgstal Med vort forslag til løsning kan man hæve temperaturen så
meget at det bliver tillokkende for mange flere mennesker at tage sig en svømmetur i det fri hver dag, og dermed få en bedre sundhed og livsstil. Mange der døjer med hud-problemer vil få det bedre, spare kurrejser sydpå, og nogen af dem der rejser flere gange om året vil måske nøjes med at gøre det hvert andet år i stedet, når der findes tillokkende tilbud i det danske hjemland. Også samfundets laveste indkomst-lag, som aldrig har råd at rejse, får en kærkommen ”luksus” i lokal-området ligesomhøjtuddannet arbejdskraft, Nordjyllands virksomheder, Tysklands og nordens turister vil vide at sætte pris på at Aalborg kan tilbyde sundheds-fremmende rekreative aktiviteter som dette ganske særlige tilbud. På den måde sætter vi den moderne tids fremmedgørelse på ”standby” og nærmer os igen naturen.
På samme måde som udendørsliv kræver varmt tøj tempererer vi vandet så udendørsbadning igen kan blive populært Og lever op til byens gamle slogan: Aalborg Viser Vej.
Vort venstre fjord-saltvandsfriluftsbad, som nu moderniseres er allerede kendt for en heldig teknisk løsning. Én stærk pumpe, samt en serie forbundne brønde sikrer at tusinder kan bade på én gang i eet stort ”akvarie”. Det ses ikke mange steder i dag.. Da Aalborg Havnebad var færdigt i 2011 kom badecheferne fra det københavnske ”Team Bade” (som driver hovedstadens haller) på besøg, men de var faktisk mest nysgerrige efter at aflure hemmeligheden bag det gamle friluftsbads på én gang enkle og avancerede pumpesystem, og nu hvor der skabes moderne rammer om denne facilitet aktualiseres vor ide.
At bruge grøn energi til at få mere ud af et saltvands- friluftsbad der allerede har bestået tidens prøve.
Vi trækker på egne erfaringer men også mange andres. Og vorløsning kan gennemføres andre steder ved fjord og kyst. Vi håber at ideen breder sig. Solar Lightning har allerede lavet perspektivrige energiløsninger i København, og vil gerne udvikle bæredygtige prototype, systemløsninger på solopvarmede saltvandsbade fremover. Foreningen Saltvand og Sundhed vil prøve at få bygget et bad der kan bane vejen. Samarbejdet mellem græsrødder og erhvervsliv har vi jo tradition for i Vindmølle-Danmark. Vi håber derfor at I vil sætte tid af til en uforbindende drøftelse af vor ide. Vi mener at der 1. i Havnebadet kunne laves en prisbillig og enkel prøve-løsning med et opvarmet børnebad, med pumpe i tårnet og varmtvandsbassin i det nærmeste eller fjerneste lave bassin. og vi mener altså at 2. den store investering i det vestre fjordbadet kan optimeres rent virknings-mæssigt som vi har beskrevet ret grundigt.
3. Vi mener at der flere steder ved kysten i kommunen og anderswo kunne etableres interessante løsninger, Vi finder at generel højere viden om det salte vands sundheds-virkning i sig selv er nyttig, og derfor har Saltvand og sundhed planer om en udstilling og et
ekspertseminar. Med denne og andre støtte-aktiviteter og skal det nok lykkes at bygge varme badebassiner med solenergi.
Venlig hilsen
Solar Lightning Consultants & Entreprise ApS, Martin Dietz Direktør, Arkitekt & Byggeøkonom Tlf. 6131 2681 og
Otto Carlsen Tlf. 2448 8819, Den selvejende institution ” Saltvand og Sundhed” under stiftelse.
-Som selv har badet i Lake Martianez i Puerto de la Cruz på Tenerife og i Budapest’s varme bade – kan vi bedyre !

Ingen kommentarer:
Send en kommentar